Aerial yoga

Kategori: Smidighed, Balance, StyrkeAerial Yoga er en helt særlig yogaform. Træningen foregår i yogaslyngen/trapezen som er et stykke stof der hænger ned fra loftet. Det er et helt unikt redskab, som inviterer os tilbage til barndommens leg og bevægelse. Du vil opleve en bred vifte af bevægelser og øvelser inspireret fra bl.a. yoga, Pilates, dans og akrobatik. Slyngen er med til at understøtte nogen stillinger, så de bliver blidere - mens den gør andre betydeligt mere udfordrende. Du vil opleve at arbejde med styrke, smidighed og åndedræt. Ved hjælp af den støtte som slyngen giver os, arbejder vi med mange forskellige stillinger, hvoraf en stor del foregår med hovedet nedad. At træne i yoga slyngen handler også om mod, tillid og overgivelse.

For at kunne deltage på et Aerial Yoga hold skal du have deltaget på et Aerial Yoga introhold, således basisteknikker til at få mest muligt ud af træningen er på plads.

Fordele ved Aerial yoga

Huskeliste

Vi har lavet en liste over de vigtigste ting du skal huske til din Aerial yoga time. 

Hold typer

Introhold

Introholdet er dit første møde med yoga slyngen. Du vil finde ud af hvordan du kommer ind og ud af yogaslyngen. Du kommer til at lære basis øvelser og positioner således du bliver tryg ved træningsformen. Det er også på introholdet du bliver præsenteret for de teknikker og stillinger, som er med til at give dig det bedste udgangspunkt for at få mest muligt ud af træningen. Og så kommer du til at lære at hænge med hovedet nedad.

Aerial Yoga

Aerial Yoga er holdet for dig, der allerede har været på introhold og føler dig tryg i slyngen. Du vil opleve at den basis du har med fra introholdet, hjælper dig i de mere udfordrende positioner og stillinger, du bliver præsenteret for. Vi arbejder os dybere ind i øvelser som kræver styrke, øvelser med fokus på åndedræt og generelt udnytter alle de muligheder der er for at udfordre kroppen ved træning i yoga slyngen.

 

Se video med Aerial yoga

Andre hold