Bungee Fit
Træningen er skånsom for knæ og led og er derfor ideel til f.eks. genoptræning eller i.f.m. vægttab. Bungee Fit er for alle - mænd og kvinder, unge og ældre og er en sjov måde at træne puls, styrke, koordination, balance og ikke mindst lattermusklerne på.
På vores holdtræning har vi elastikker der kan klare op til max 130 kg.
Vi har seler op til 160 kg, som vil kunne bruges i.f.m særlige forløb i tæt samarbejde med vores personlige trænere.
Det kan være en fordel, som kvinde at bruge trusseindlæg under træningen, for at have det mest komfortabelt.
For at kunne deltage på et Bungee Fit hold skal du have deltaget på et
Bungee Fit Introhold således basis teknikker til at få mest ud af træningen er på plads.
Fordele ved Bungee Fit
- Høj forbrænding - op til 1200 kcal/time
- Sjov pulstræning
- Styrker og stabiliserer core
- Skånsom for ankler og knæ
- Giver dig mulighed for at flyve
Huskeliste
Vi har lavet en liste over de vigtigste ting du skal huske til din Bungee-fit.
- Inde sko
- Stramtsiddende tøj
- Vand
Hold typer
Introhold
På introhold gennemgår vi, hvordan du kommer i selen. Vi får justeret elastikken til, så du får nøjagtig den modstand, der passer til dig. Vi lærer dig basis ift. kropsspænding, planke, squat og flyve øvelser – og har fokus på at du bliver tryg ved at være i elastikken. Og så skal vi selvfølgelig prøve at flyve.. 🙂
Bungee Fit
Bungee Fit er til dig der har været på introhold og har styr på de grundlæggende teknikker. Du vil møde mange flere flyveøvelser, blive udfordret på balancen, styrken, konditionen og arbejde med små sammensætninger. Kort sagt vi tager Bungee Fit træningen til næste niveau og garanterer sved på panden og masser af grin.
Bungee Fit Level 1
Bungee Fit Level 1 er for dig der er klar til en mere målrettet træningsoplevelse med fokus på sekvenser og sammensætninger. Du bliver præsenteret for serier, der er sammensat for at give dig den bedste træning. Der bliver arbejdet med både styrke, udholdenhed, balance, kondition og koordination. Pulsen kommer helt i top og målet er høj forbrænding.
Bungee Fit Fri Leg
Bungee Fit Fri Leg er for dig, der ønsker at lege og eksperimentere med Bungee Fitness på egen hånd. Med udgangspunkt i de teknikker og øvelser du allerede har lært sammensætter du selv øvelser og sekvenser. Der vil være instruktør til stede for at vejlede og inspirere, men fokus er på at lege, udfordre dig selv og din kreativitet og alt det du har prøvet tidligere.