Fit-boots
Det kan være en fordel, som kvinde at bruge trusseindlæg under træningen, for at have det mest komfortabelt
For at kunne deltage på et Fit-boots hold skal du have deltaget på et Fit-boots Introhold således basis teknikker til at få mest ud af træningen er på plads
Fordele ved Fit-boots
- Høj puls og højt energiniveau
- Styrker balanceevnen
- Skånsomt for knæ og led
- Effektiv og sjov træning af core
- Kalorieforbrændingen øges
Huskeliste
Vi har lavet en liste over de vigtigste ting du skal huske til din Fit-boots time.
- Strømper - gerne lange
- Vand
- Svedhåndklæde
Hold typer
Introhold
Introhold er dit første “hop” ind i Fit-boots træningen. Det er her, du lærer at komme ind og ud af støvlerne uden at vælte. Du lærer hvordan du står, går, hopper og holder balancen og vi har fokus på at få lært den gode kropsholdning, så du kan give den fuld gas fremadrettet. Du bliver også præsenteret for simple basistrin, krydret med god musik og højt humør.
Fit-boots
Fit-Boots er til dig, der har været på introhold og har styr på de grundlæggende trin. På holdet kommer du til at opleve masser af hop fyldt med energi. Vi sammensætter flere og flere trin, samtidig med pulsen forbliver høj. Du vil opleve, at støvlerne også bliver brugt i forbindelse med styrketræning. Både konditionen og koordinationen bliver udfordret og du går fra holdet fuld af overskud.
Fit-boots Dance
Fit-boots Dance er for dig, der er vild med koreografier og er helt fortrolig med at træne i støvlerne. Nogle koreografier bygger vi op i løbet af timen, andre er udviklet til et bestemt stykke musik. Du lærer forskellige fede serier og danse, som kommer til at sidde på rygraden. Masser af lækker musik, høj puls, energi og highfives når trinene lykkedes.