Styrketræning på Hold

Kategori: Styrke, Cardio, Teknik Har du hørt om Nordic Race, Conquer the Castle, Mud Race, X-fit Battle eller Hyrox...?? Så er det her holdene, hvor du kan træne dig op til at deltage i dem.

Styrketræning på Hold er vores overordnede kategori for nogle af de nyere træningsformer, hvor fokus på eksplosivitet, råstyrke og høj intensitet er de bærende elementer. I træningen kombineres funktionelle bevægelser med styrke og effektiv pulstræning, således du får en stærk krop - ikke kun til at deltage i eventuelle løb - men også i din hverdag. Du bliver præsenteret for teknisk træning, så du får fuld udbytte af din styrketræning og motivation til at give den fuld gas på dine cardioøvelser. Der er aldrig 2 træninger der er ens... 🙂

Styrketræning på hold er for alle - hvad enten du aldrig har trænet før, gerne vil blive stærkere i din dagligdag eller har sat dig mål om at deltage i et af de fede løb der findes.

Vi udbyder OCR træning, Hybrid træning og X-træning her i centeret.

Fordele ved Styrketræning på Hold

Huskeliste

Vi har lavet en liste over de vigtigste ting du skal huske til din holdtræning.

Hold typer

OCR Træning

OCR står for Obstacle Course Racing,  som er forhindringsbaneløb med forskellige distancer. På holdet vil du lære teknikken til mange af de forhindringer, du kan møde under et OCR – løb, f.eks. ropeclimb, Irsk bænk, low rig teknik og teknik så du kan svinge dig effektivt i ringe. Træningen består af en opvarmningsdel, en styrkedel og af en del med træning af et teknisk element. Holdet er for alle, da vores instruktør tager udgangspunkt i der, hvor du er…….og måske er du så heldig af finde de makkere, du skal deltage i dit næste – eller dit første løb med… 🙂

Hybrid træning

Hybrid Træning er holdet, hvor der trænes både puls og styrke elementer. Vi arbejder med kroppens naturlige bevægemønstre, så som skub, træk og forskellige løft. På holdet bruges både styrketrænings udstyr og cardio maskiner i samme time. Træningen er delt op i en opvarmningsdel efterfulgt af workouts, hvor der både trænes arme, ben og corestabilitet. Workouts kan både foregå som individuelle workouts, men også som makkertræning. Det vægtes højt at deltagerne har det sjovt og udvikler sig ud fra eget niveau. Vil du deltage i Hyrox løb er hybrid træning den perfekte træningsform. 

X-Træning

X-træning også kendt som Cross-Fit er en kombination af funktionelle bevægelser med høj intensitet.
Dette X-fit-hold er for alle, uanset træningsniveau eller erfaring. Vores instruktør sørger for, at alle øvelser bliver tilpasset til dit individuelle niveau, så du kan få det maksimale ud af træningen. Træningen starter med en grundig opvarmning, efterfulgt af en styrkedel, hvor vi fokuserer på teknik og styrkeopbygning. Vi afslutter med dagens workout (WOD), der får pulsen op og giver dig en effektiv og intens træning. 

Andre hold