Yoga
Udgangspunktet for al yoga er at du lytter til din egen krop og finder det hold der er det rigtige for dig.
Fordele ved yoga
- Forbedrer fleksibilitet og balance
- Øger mental sundhed
- Fremmer kropsholdning/bevidsthed
- Mindsker stress og angst
- Reducerer inflammation og søvnbesvær
Huskeliste til Yoga
Vi har lavet en liste over de vigtigste ting du skal huske til din yoga time
- Vand
- Skridsikre strømper eller bare træ
Hold typer
Yoga For Alle
Yoga For Alle er holdet, hvor der er plads til alle. Vi arbejder os igennem hele kroppen i løbet af timen under kyndig instruktion og slutter af med behagelig afslapning. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage på holdet.
Yoga flow
Yoga Flow består af en række yogaøvelser hvor man som udøver glider fra den ene øvelse og til den anden i et “flow”. Overgangen fra den ene yoga øvelse til den anden sker i tæt samspil med din vejrtrækning.
Yin Yoga
Yin yoga er et groundende og meditativt yogahold. Her handler det om at spænde af, give efter og strække bindevævet for derved at opnå en mere fleksibel krop. Strækkene holdes i længere tid og er med til at give øget fleksibilitet og bevægelsesfrihed i led og ledbånd.
Hatha Yoga
Hatha er den mest traditionelle og udbredte form for yoga. Hatha indeholder både fysiske øvelser og åndedrætsøvelser. Der er fokus på at øvelserne udføres en ad gangen, hvor man har kontrol over åndedrættet. Hatha er med til at opbygge både styrke og stabilitet.
Ashtanga
Ashtanga er et dynamisk yogaflow som synkroniserer åndedræt og bevægelser. Ashtanga er fysisk krævende og opleves for mange som den mest udfordrende yogaform. Ashtanga giver øget fleksibilitet, styrke udholdenhed og balance.
Denne yogaform anbefales ikke til gravide.
Senior Yoga
Senior Yoga holdet har fokus på at arbejde med gode, lange behagelige stræk. Der arbejdes med bl.a. balance og vejrtrækning. Vi holder strækkene tilpas så kroppen kan være med og holder pulsen lav.